Området omkring den nordlige del af Gardasøen er et af europas lækreste outdoor områder og ligger 1.300km fra Kruså eller bare 2t kørsel fra Bergamo lufthavn i Milano, Veronas lufthavn nåes på ca 1,5t.
Vi har lavet en sprød forårstur til alle der har savnet solskin, højdemeter og lækre MTB spor. Vi kombinerer med god italiensk gastonomi og får et ordentlig boost på MTB oplevelseskontoen inden sommeren rigtig får fat i Danmark.
Udgangspunktet er Riva del Garda hvor vi starter og slutter turen, der IKKE er egnede for utrænede eller begyndere på MTB’en.
Til gengæld er turen egnet for E-MTB, som man ser rigtig mange af i sporene hernede.
Vi kører med uret og starter altså med at have Monte Baldo’s karataristiske top på højre hånd. På anden dagen kommer vi ret tæt på toppen, men kører ad fantastiske stier rundt og ikke helt op da vi skal ned og med båden over på vestsiden. Vi har de første 2 dage kørt over 3.500hm på hold 1 og virkelig fået vækket de måske lidt forårs trætte muskler.
På vestsiden af søen venter anden halvdel af turen med flere højdemeter, mere bjergsingletrail og Tremalzo passet, som måske turens højdepunkt. Her kan det meget vel ske der stadig ligger et par klatter sne og der er brug for ærmer, måske en let jakke.
Vi returnerer ned til søen ad den ikoniske gamle militærvej/sti, der er hugget ind i klippen over Riva del Garda. En tur for jer der har savnet at køre i shorts og T-shirt i rigtige bjerge og på tørre singletrail og spor/stier.
Vi bor på mellemklassehoteller med 3 stjerner og bjergrifugier. Alle er vant til cyklister og har aflåste rum til cyklerne og mulighed for cykelvask. I løbet af turen arrangeres min. een tøjvaske dag. På hvert hotel er der et solidt lokalt aftensmåltid med tre – fire retter og en stor morgenbuffet inden vi drager videre.
Hver aften gennemgås på storskærm morgendagens ruter med kort, højdeprofiler, frokoststop og alternativer m.m.
Vi styrer på Øvet Motionist bevidst udenom de højeste tinder, de vildeste nedkørsler og de mest krævende tekniske singletrails – vi prioriterer højt, at alle når sikkert frem til det afsluttende forfriskende bad i Gardasøen. Du bliver altså ikke udsat for lange krævende tekniske passager – men vi garanterer dig, at du trods dette bliver godt brugt inden dagen er omme! På Sportslig motionist kører vi lidt højere, mere singletrail og længere, etaperne tilpasses deltagernes ønsker og kunnen, MEN sikkerhed og gode oplevelser kommer først.
Dette er ikke en træningslejr, men en anderledes og unik ferie med sved på panden, en masse hygge, socialt samvær samt rigtig mange sanseindtryk, som det tager lang tid efterfølgende at fordøje.
DATO | ETAPE | AKTIVITET | Km/Højde |
Onsdag d.20.maj | Udrejse | Individuel ankomst til Riva del Garda. Intromøde kl. 19 og herefter fælles middag på lokal restaurant for egen regning. | |
Torsdag d.21.maj | 1. Riva del Garda – Avio | Vi starter uden omsvøb, vi kører op og det bliver ved hele formiddagen. Vi skal op og snuse til de store åbne græs arealer oppe på nordsiden af Monte Baldo. Hold 2 tager shuttlebus noget af vejen, da første stigning er lang. Efter frokost med fantastisk udsigt, rammer vi nogle lækre spor og grusveje der byder på adrenalin og vind i håret. Overnatning på fantastisk familiedrevet rifugio med hjemmelavet Italiensk mad i verdensklasse. | 50km/2.500hm |
Fredag d.22.maj | 2. Avio – Gardone | Dag 2 er noget mere rullende end dag 1. Vi kører op og ned og op og ned på fede spor, skov og bjergveje, mens vi prøver at huske at nyde udsigten uden at køre af sporet eller ind i de mange græssende kvæg. Efter frokost går det nedaf med et par lækre sporstykker og pludselig har vi en kanonudsigt over Gardasøen igen. En bådtur tager os over søentil en ventende isbod og de sidste par km paradekørsel langs søen i varmen der buldrer op syd fra søen. Aftensmad på lækker lokal restaurant 700m fra hotellet. | 55km/1.100hm |
Lørdag d.23.maj | 3. Gardone – Costa | Dag 3 minder om dag 1, vi skal op fra søen igen og finde flotte udsigter over søen, denne gang fra vest. Vi starter ud på asfaltvej op gennem gamle flotte romerske haveanlæg. Men det går op ad og bliver ved længe, til sidst på skovvej med beton stykker hvor blot det at holde cyklen kørende er svært. Oppe belønnes vi med fede spor og en lang nedkørsel, inden der skal trampes hårdt op til en skjult lille bjergdal landsby, Costa. Her bor vi på en lille pension med hjemmelavet, økologisk gastronomi i absolut TOPklasse. | 55km/2.100hm |
Søndag d.24.maj | 4. Costa – Riva del Garda | Sidste etape – vi har stadig turens “højdepunkt” tilgode og hvor ellers end på sidste dagen. Tremalzo bjerget hænger kronisk sammen med Garda og selvfølgelig skal vi ikke snydes på denne tur. Den ikoniske nedkørsel mod Riva kræver dog først "lige" to opkørsler klares, inden vi kan spise is ved vandkanten i Riva efter en fantastisk MTB tur med udfordring for fysik og teknik på begge hold. Festmiddag i byen for egen regning. | 60km/1.800 |
Mandag d.25.maj | Hjemrejse | Individuel hjemrejse med bil eller retur til lufthavn i Milano/Verona - ønskes en 5.etape, giver Guiden gerne endnu en fed rundtur op gennem di Ledro dalen med frokost ved Ledro søen. | |
TOTAL |
Husk km og hm angivelser er basseret på basisruten som hold 2 kører. Hold 1. skal ligge til, ligesom vejr, gruppens niveau og lokale eksperter/myndigheders anvisninger kan betyde ændringer. |
190–220 km/ 5.000-6.500m efter hold |
På denne tur udbyder vi 2 niveauer: 1.Sportslig motionist, 2.Øvet Motionist & E-MTB
HUSK dog at vores ture IKKE er træningslejr eller konkurrence, vi har plads til alle der VIL, har en fornuftig cykel, lidt teknik og en fornuftig basisform.
Du planlægger og betaler selv for din transport fra Danmark til/fra Riva del Garda
Måske snupper Du/I nogle ekstra dage på egen hånd ved Garda eller i Milano. Vi hjælper gerne med gode råd og vejledning.
Egen bil |
Med fly til Milano eller Verona: |
Riva del Garda ligger 1.300km fra Kruså og 1.150km fra Rostock – du skal via Brennerpasset til Bolzano. Motorvej indtil sidste 30km.
|
Du bestiller og arrangerer selv din fly rejse. Vent til du har modtaget bekræftelse på din deltagelse på turen. |
Passager i bil |
Ønsker du, hvis muligheden byder sig, at blive passager(evt. med-chauffør) i en bil, tilkendegives dette ved tilmeldingen. Du betaler selv forplejning og evt. supplerende overnatninger på ud- og hjemrejsen. Eventuelle pladser fordeles efterhånden som de modtages. Betaling aftales og klares indbyrdes og denne service er IKKE en del af turens pris eller MTB-Adventure ApS rejsetilbud. |
A: Efter turens afslutning søndag eftermiddag (d. 2/6) kan man starte hjemrejsen, MEN vi anbefaler klart at vente til mandag med mindre den foregår med fly.
B: Vi afholder afslutnings festmiddag søndag aften og bilrejsen påbegyndes mandag (d. 3/6) efter morgenmad eller bliv og nyd en ekstra tur på MTB.
Vi tilbyder at transportere din MTB tur/retur fra Danmark i lukket kassebil. Opsamling/udlevering fra Hovedstadsområdet samt Trekantsområdet – nærmere detaljer følger en måned før afrejse.
Cyklen gøres klar/afleveres med forhjulet og pedaler afmonteret. Vi pakker alle cykler i tæpper og gør alt hvad vi kan for at ungå ridser, men du er velkommen til selv at polstre stel, gaffel, styr og andre udsatte steder med skumrør eller lign.
Du kan sammen med cyklen få transporteret en lille blød sportstaske (max 10kg) På den måde kan du evt. rejse med fly alene med håndbagage og spare tillæg for kuffert.
Du betaler kr. 900,- i tillæg for denne transport.
Indkvartering i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse kr. 2.000,- (vi disponerer kun begrænset antal)
INKLUDERET |
IKKE INKLUDERET |
---|---|
|
|
Efter max 2 hverdage vil du modtage en bekræftelse, med anvisning for indbetaling af kr. 1.500,- depositum.