1. Hvad sker der, hvis jeg undervejs bliver syg?

Hvis det er mindre alvorligt og forbigående sygdom, kan du sidde over en dag eller to i ledsagebilen. Forudsat her er plads. Pladser fordeles efter først til mølle. Hvis der ikke er plads, og du ikke kan cykle, må du tage offentlig transport/taxa frem til næste hotel. Dette er da for egen regning.

Hvis mere alvorligt, og du må afbryde turen, vil du med offentlige transport/taxa være nødt til at tage tilbage til startbyen, hvis du har en bil stående der, alternativ finde nærmeste lufthavn og rejse hjem. Har du en rejseforsikring vil det altid være fordel at kontakte en lokal læge inden en måske dyr hjemtransport påbegyndes. På denne måde sikrer du dig den dokumentation, som din forsikring vil kræve.

Husk at medbring Blåt Sygesikringsbevis.

Ansvaret for dit helbred og følgevirkningerne af uheld er dit eget – vi gør alt for at undgå ulykker, og hjælper dig det bedste vi kan, hvis uheldet er ude.

2. Hvad sker der, hvis min cykel går i stykker?

De fleste cykler kan holde til det utroligste – og heldigvis har vi endnu ikke mødt uløselige problemer med nogen cykler.

Mange mindre skader udbedres på stedet med lidt fingerfærdighed. Er der mekaniker tilknyttet turen vil endnu mere kunne repareres. Du er imidlertid afhængig af at få kontakt til mekanikeren ved offentlig vej, eller fremme ved hotellet.

Meget afhænger af hvorvidt, du har de rigtige reservedele, som passer netop til din cykel,

I følgebilen har vi en enkelt reservecykel, den kan du leje til en symbolsk leje.

Forvent ikke at kunne få repareret cyklen undervejs hos lokale cykelforretninger, Værkstederne lukker, når du når frem sidst på dagen. Dette er kun muligt, hvis turen har overliggerdag i en større by.

I værste fald mister du en feriedag, som tilbringes på et cykelværksted, og du må efterfølgende indhentet de andre via offentlige transportmidler/taxa.

Derfor tjek din cykel grundigt hjemmefra og medbring eventuelle specielle reservedele.

Ansvaret for din cykel er dit eget – vi gør hvad vi kan for at hjælpe dig. 

3. Hvilke reservedele bør jeg medbringe?

Bremseklodser, kæde, kædeled og geardrop er et must. Dernæst eventuelle specielle eger til dine hjul.

De reservedele, som medbringes af mekanikeren er ”standardløsninger” – målet er at få din cykel til at fungere rimeligt – og så må du udskifte til mere specifikke dele, når du er hjemme igen.

4. Hvorfor anbefales en rejseforsikring?

Forsikringen dækker ikke blot ved sygdom og uheld undervejs, men også sygdom eller skader inden selve turen, f.eks. overtræning i bare ivrighed efter at blive klar til turen. Generelt kræver sådanne dækninger er lægeerklæring.

En MTB tur er en relativ dyr ferie, og forsikringen koster det samme uanset om det er en badeferie eller en MTB tur du tager afsted på. Kontakt dit eget forsikringsselskab og jo tidligere du tegner forsikringen, des bedre er du dækket inden turens start.

5. Guiderne:

5.1. Hvad er guidens rolle?

Guidens rolle vigtigste rolle er at finde vej, men desuden at holde gruppen samlet så alle når sikkert frem,  samt at afstemme hastigheden efter at der køres kontinuerligt i et tempo, hvor alle kan være med. Tilsvarende sikrer guiden, at der holdes pause, når der er behov for det eller ønske herom. Guiden er kontaktled til følgebilen. Det er også guiden, som træffer beslutninger, hvis der sker uventede ting undervejs. Omdrejningspunktet for guiden er at alle får gode oplevelser undervejs.

5.2. Hvordan finder guiden vej?

Dette er kernekompetencen – ikke blot hos den enkelte guide – men i det hele taget for de ture som MTB-Adventure arrangerer – at finde vej – den rette vej vel at mærke. Guiderne medbringer detaljerede kort, hvor ruterne er indtegnet sammen med forslag til alternative ruter, spisesteder, holdepladser til følgebilen m.m.. Kortet sider på styret hos guiden, og guiden kan de fleste gange læse kort, samtidig med at der cykles. Netop det at cykle kontinuerlig er vigtigt, når man cykler i en gruppe.

Men en ting er kort at medbringe, en anden ting er kort at forstå. Derfor er alle guider også erfarne orienteringsløbere. De har ofte selv deltaget i korttegning og tillige cyklet mountainbike orientering. Det er erfaringen herfra, samt erfaringen i kortlæsning, som gør at guiden ikke blot finder vej, men også informerer om hvad de kommende kilometer bringer.

Netop denne egenskab gør, at guiden ind imellem kan give gruppen en besked som denne: “…de næste tre kilometer følger vi alle fortsat denne skovvej, vi laver opsamling ved Udsigtstårnet, som kommer efter tre kilometer på højre hånd. Fra Tårnet er der er en flot udsigt tilbage mod dalen, hvorfra vi startede i morges. Herfra stiger det ca. 250 meter i niveau frem til Tårnet – mest på den sidste kilometer – Bliver jer i front i tvivl undervejs, så stop og vent til vi alle er samlet igen – god tur – vi ses på toppen….” Alle disse informationer læser guiden ud af kortet.

6. Indkvarteringen:

6.1. Kan jeg være sikker på at få nok at spise undervejs?

Hotellerne vi besøger undervejs er alle vandt til cyklister og vandrere. Morgenmaden er ofte en buffet, hvor du kan spise, hvad du lyster. Og ved aftensmaden er der flere retter, dele heraf er tit buffet. I Italien er hovedretten ofte et mindre stykke kød, men der er rigeligt af retterne forud og efter. Vi har aldrig oplevet at deltagere ikke får fyldt depoterne og går sultne i seng.

6.2. Hvad er forskellen på twinbeds og dobbeltseng?

Som udgangspunkt indkvarterer vi på hoteller med dobbeltværelse. Her skelnes mellem dobbeltseng og to adskilte senge, såkaldte twinbeds. Ægtepar tildeles normalt dobbeltsenge og øvrige deltagere værelser med adskilte senge. Jo tidligere tilmelding des større chance er der for at kabalen så at sige går op. Vi kan ikke garantere alle der ønsker det twinbeds. Et kneb er også at løfte den ene madras ned på gulvet – og selv har jeg ofte lagt mig ud på terrassen og nyt sommernatten her under åben himmel.

6.3. Hvorfor er der kun få enkeltværelser?

Antallet af enkeltværelser på feriehoteller er ofte meget begrænset, og flere hoteller er tilbageholdende med at tildele sådanne værelser til grupper. Derfor ender vi ofte med at skulle betale tilnærmelsesvis for et dobbeltværelse, som benyttes som enkeltværelse. Et andet forhold er, at vi ikke blot bor på et hotel, men på flere hoteller undervejs. Måske kan vi få det ønskede antal enkeltværelser på enkelte af hotellerne, men ikke på dem alle.

6.4. Er min cykel forsikret mod tyveri, når den henstår i en aflåst cykelkælder på hotellet?

Det er kun din egen forsikring, som dækker et eventuelt tyveri. Det anbefales at medbringe en ekstra lås i bagagen og anvende denne om natten. Så sover du bedre. Heldigvis har vi aldrig været udsat for tyveri af cykler.

7. Ruterne:

7.1. Hvad er med til at gøre en rute spændende?

Det er flere ting. Først og fremmest kontrasten til de vante hjemmelige ruter og ture. Vi lægger stor vægt på at indlægge udfordrende stigninger, omfanget varierer alt efter hvilket hold du er på. Stigninger betyder ofte flotte udsigter,  både fremadrettet og bagudrettet. Et andet forhold som gør en rute spændende er variation, at landskabet og underlaget du cykler på skifter karakter i løbet af den enkelte dag, men også fra dag til dag. Dette oplever du i særdeleshed på en ture, som går gennem flere lande. Variation er et nøgleord. Du er mange timer i sadlen – men du oplever rigtig meget forskelligt i løbet af en dag.

Et spændingselement, som vi kun dyrker til et vist niveau, er underlaget vi cykler på. Vi kører helt bevidst udenom de sværeste tekniske passager, hvor risikoen for styrt er stor. Og passerer vi uundgåeligt sådanne steder, f.eks. på enkelte passager af pas på turen rundt om Mont Blanc, så opfordrer vi til at trække cyklen, frem for at forsøge sig med noget, som kun måske lykkes.

7.2. Hvordan planlæges ruterne?

De ruter vi cykler på de enkelte dagsetaper er alle resultatet af et større forudgående planlægningsarbejde. Grundlaget for ruteplanlægningen er topografiske kort i 1:25.000 og 1:50.000, altså kort i høj kvalitet og ikke mindst med højdekurver, som fortælles om landskabets profil. Hjemme ved skærmen studeres disse kort nøje i en digital udgave, som sammenholdes med beskrivelser og oplysninger fra nettet.

Ud af dette kommer der en skitse til en mulig tur. Herefter bliver de enkelte dagsetaper testet i praksis på en testtur med 2-3 deltagere. Ruterne bliver drøftet med lokalkendte folk, hvorfra der ofte kommer gode praktiske råd. Kan man komme igennem passet ? Er ruten for krævende – eller for let o.s.v.?  Endelig skal dagsetaperne kombineres med hoteller med den rigtige beliggenhed, og som samtidig accepterer større grupper blot for en enkelt nat, kan opbevare cykler m.m. Samlet er dette således en større kabale, som skal gå op. Ingen kæde er som bekendt stærkere end det svageste led.

Ruterne anvendes typisk efterfølgende flere år i træk, hvert år indlægges nye varianter og mindre justeringer, som gør ruterne bedre og bedre.

7.3. Kan man ikke blot plotte ruterne ind på en GPS?

En samlet tur er måske 400 km og langs en sådan rute sker der altid nye og uventede ting. På en GPS kan man kun overskue det helt nære område, det er helt umuligt at få overblik over en hel- eller halv dagsetape, hvilket modsat er det trykte korts styrke, netop overblikket. GPS’er er der i mod fremragende til at tracke dages rute, lave højdeprofiler m.m. Har du en GPS, så tag den endelig med – men i forhold til at finde vej får du ikke brug for den. Af samme årsag udleveres der IKKE GPS’s koordinater af dagens rute. Det er vor erfaring, at dette hurtig spreder et hold i alle retninger, og flere desværre i den helt forkerte.

7.4. Kan man umiddelbart sammenligne højdemeter?

Underlaget betyder rigtig meget. 700 meter er måske ikke så meget på en fin skovvej i Alperne, men kan være ganske udfordrende på en stenet vej op fra en “glen” (dal) i Skotland i modvind.  Det er fint at sammenligne højdemeter, men underlag, stigningsprocent og vejret har også stor indflydelse.

Helt afgørende er det, at du finder dit eget tråd, dit eget tempo hele vejen op. En mindre bakke i Danmark kan måske klares med et kort ryk, men sådan er det ikke, hvis du skal kravle 1000 meter op ad et bjerg. Her er det afgørende, at du holder dig under “syregrænsen”. Det vil for de fleste betyde at tempoet ikke er højere, end du stadigvæk kan føre en samtale med korte sætninger. Hiver du efter vejret, ja, så er det en stakket frist, inden du står af.

I virkeligheden er mælkesyreophobning nok den største modstander, derfor er det virkelig vigtigt at holde igen på lange stigninger. Har du kørt dig hel flad på et par stigninger om formiddagen, kan eftermiddagen blive meget lang.

8. Hvad spiser vi undervejs?

I rygsækken har du nogle energibarer, lidt slik og måske frugt fra morgenbordet på hotellet. Din drikkedunk er fyldt enten med vand eller energidrik, som både du og din mave har gode erfaringer med.

Til frokost spiser vi normalt på en mindre cafe eller restaurant. En gang spaghetti, en sandwich eller lignende. Og drikkedunken kan blive fyldt på ny.

Måske bliver vi serviceret af følgebilen med frisk frugt og ekstra drikkelse. Men du må ikke forlade dig herpå. Endelig vil der ofte være mulighed for cafestop midt på eftermiddagen kort før afslutningen på dagens etape. Om du stadig har plads til is eller en kage afgør du selv.

På aftenbriefingen omkring morgendagens tur, vil en del af briefingen gå på hvor og hvad der er mulighed for at spise undervejs den efterfølgende dag. Så pak rygsækken med supplementer ud fra denne viden.

9. Vejret:

9.1. Hvad gør vi, hvis det øser ned – måske hele dagen?

I første omgang tjekker vi den nyeste lokal vejrmelding. Giver det mening at udsætte starten en halv eller hel time? Hvis ikke på med regntøjet og afsted. Så længe det regner, forsøger vi at køre med så få pauser som muligt, det gælder om ikke at blive kold.

9.2. Hvordan holder jeg bedst varmen?

Hvis det regner kan det blive koldt, specielt på nedkørsler. Varme handsker, hue og overtræk til støvlerne er da gode at finde frem om morgenen fra bunden af kufferten. Det gælder om at holde hoved, fødder og hænder varme. En anden ting er at uldundertøj og uldstrømper er alt andet overlegent, når det drejer sig om at være isolerende i våd tilstand. Princippet er at have tøj med i kufferten til alle vejrtyper. Om morgen vælges påklædningen ud fra vejrmeldingen, ikke bare i dalen, hvor vi bor, men også efter højderne vi passerer i dagens løb. I rygsækken er der altid mindst en vindjakke og en ekstra varm tør trøje, selv i det bedste vejr.

Forskellen kan være meget stor mellem dal og bjerg. Vejskift kan komme særdeles hurtigt og overraskende.

9.3. Sol og varme?

Heldigvis er det ofte sol og varme, som kendetegner vejret. Solcrem med høje fakta og i rigelige mængder er et must. Varmen er sjældent i sig selv et problem. Dels er der køligere i bjergene og dels får vi luftafkøling. Men det er nødvendigt at drikke ganske meget for at undgå dehydrering. Samtidig med stor luftafkøling udsættes du også for stor fordampning. I Alperne er der normalt rigelig adgang til drikkevand undervejs, her er adskillige muligheder for at tanke kildevand. I Skotland kan der være langt mellem helt rent vand selv om det ikke er nogen ørken vi cykler i. Vandet er her ofte med bakterier fra mose, kører og får, hvorfor to drikkedunke er en god ting.

10. Min cykel:

10.1. Hvad er bedst hardtail eller fullsuspensien? 

Dette er der næppe noget entydigt svar på. Hardtailen er lettere opad og kommer til sin ret her. Fullsuspensien er bedst nedad bjerget og i meget ujævnt terræn. I øvrigt fås fullsuspensien i mange forskellige udgaver alt efter hvor teknisk krævende nedkørsler du opsøger. Det vigtigste er ikke, om du har fået købt en ny cykel til turen – det er langt vigtigere, at cyklen du har, er vel vedligeholdt og at I i bogstavligste forstand passer til hinanden og kender hinanden.

10.2. Hvor lave gear har jeg brug for?

Dit laveste gear kan ikke være for lavt. Dette er virkeligt et punkt du skal være opmærksom på. Du kommer til at køre opad i timevis – og det klarer du ikke hvis du ikke kan komme langt nok ned i gear. Mange cykelhandlere har en fortid som landevejsrytter og satte i tidernes morgen en ære i at klare bakkerne på stor klinge – de kan måske ikke helt følge dit ønske om lavere gearing, og mener det er unødvendigt. Opsøg en anden og mere forstående mekaniker.

Jeg gode erfaringer med en gearing på 22 tænder på min lille klinge foran – et skifte fra 24 til 22 tænder gjorde for mig en afgørende forskel, det synes af lidt men forskellen er 8,3 % pr. pedalomdrejning.

Desuden vigtigt, at også dit gear fungerer, og også er lav nok.

Selv cykler jeg på min 29 tommer MTB med 22 tænder foran og 36 tænder bagtil, det giver en udveksling på: 22/36 = 0,61. Hjulene drejer således 0,61 omgang, hver gang jeg træder en omgang i pedalerne. Da omkredsen af hjulet er er 2,33 meter, kommer jeg således 1,42 meter frem pr. pedalomdrejning i mit laveste gear. Oprindelig var cyklen udstyret med et tandjul foran med 24 tænder og ikke som nu 22 tænder. Det betød at hver tråd var på 1,55 meter – men forskellen, blot 2 tænder – gør underværker og giver en forskel på næsten 10%….

For min 26 tommer MTB er tallene 24/34 = 0,66 i udveksling. Her er omkredsen 2,07 meter, hvorfor jeg kommer 1,45 meter frem pr. pedalomdrejning.

Tjek dine egne tal. Du kan anvende de omkredse, som er nævnt her for 26 og 29 tommer hjul. Uanset om din MTB har 1, 2 eller tre tandhjul foran er princippet det samme. Har du en nyere cykel med blot et tandhjul foran, bør du være ekstra opmærksom på udfordringen.

Formlen er : (Mindste tandhjul foran/Største tandhjul bagved) x omkreds af hjul = Fremdrift pr. pedalomdrejning.

Og rådet er fremdrift pr. omdrejning højst bør være 1,40meter – 1,45 meter.

Cykler du i din laveste gearing mere end 1,5 meter pr. pedalomdrejning – vil jeg kraftigt råde dig til at få cyklet gearet ned. Et tandhjul koster ca. 100 kr. og skiftes på få minutter af en fagmand.

Medbring gerne ekstra kæde, ekstra led til kæden og geardrop. Geardroppet til netop din cykel kan du ikke forvente, at kunne finde hos den første og bedste cykelhandler undervejs. Ekstra geardrop fås bedst hos forhandleren af din cykel. I følgevognen har vi ekstra dæk, hjul m.m. Per kan som mekanikker fikse de utroligste ting, men ikke et knækket geardrop.

11. Hvordan sikrer jeg, at mine bremser er i orden?

Du bør være opmærksom på belægningen på dine bremseklodser, og det er helt nødvendigt, at du har ekstra klodser med, som kan skiftes undervejs. Ellers er det vigtigt, du kan dosere dine bremser ordentligt. Kan du ikke selv servicere dine bremser – så lad en fagmand tjekke dem hjemmefra. Når du kører lange passager nedad, er det vigtigt, du ikke bremser kontinuerligt, men hele tiden skifter mellem at bremse og ikke bremse – så undgår du, at bremserne bliver for varme – og måske pludselig holder op med at fungere. Og endelig, brug forbremsen meget – den har langt større effekt end bag bremsen – men gør det forsigtigt i forhold til underlaget, så du ikke skrider. Brug kun forbremsen når du kører lige ud.

12. Hvilke reservedele bør jeg medbringe?

Ekstra bremseklodser, geardrop, slanger, lappegrejer og gerne et ekstra dæk. Du kan ikke påregne, at der ligger en veludrustet cykelforretning i hver lille by, vi kører igennem. Har din cykel specielle eger, vil det være godt at have et par ekstra med i bagagen. Vi har en del reserveudstyr i følgevognen – men ikke alt.

13. Skal jeg medbringe løse skærme?

Dette er selvfølgelig en smagssag, men når og hvis det virkelig regner bliver alt alligevel vådt og beskidt inden dagen er omme, og så er ekstra skærme til mere besvær end gavn. Slæber du skærme med skal de medbringes pakket ned i din taske. Vi kan ikke fylde bagagerummet på følgebilen med mange løse skærme.

14. Hvilke dæk bør jeg køre med?

Sikkerhed tæller på sådanne ture mere end fart. Så vælg gerne dæk med groft mønster, så er du bedst garderet.

15. Hvad sker der, hvis min cykel går i stykker undervejs?

De fleste ting kan repareres undervejs, men måske må du trække ud til offentlig vej, hvortil følgebilen kan tilkaldes. I følgebilen har vi een ekstra cykel, som du for en beskeden leje kan overtage, hvis den ellers er ledig. På overliggerdagen vil der være tid til at besøge en mekanikker og måske fremskaffe de reservedele, som mangler. Alternativt i værste fald må du stå over og tilbringe en dag hos en mekanikker og efterfølgende tage bus/taxa frem til hotellet. Heldigvis har vi på tidligere ture endnu ikke oplevet ikke at kunne reparere cyklerne undervejs.

16. Rygsækken:

16.1. Hvad er der i rygsækken?

I Danmark er du måske vant til, at du kan klare dig med en vest og et par ekstra ærmer i lommerne på cykeltrøjen. Men dette rækker ikke til en hel dag, hvor vejret kan skifte ganske meget, dels på grund af højdeforskellene dagen igennem, men også fordi vi er i bjerge, hvor vejsskift er ganske almindelige og ikke altid forudsigelige. Ekstra vindjakke og en ekstra langærmet varm trøje er vigtigt – og du vil have gavn af en tør trøje i frokostpausen. Lidt reservedele til cyklen, fotoudstyr, energibarer er også godt at have med. Mobiltelefonen har du indtastet med numrene på din guide og de øvrige på dit hold. I Alperne er dækningen generel god – mens den i Skotland er mere tvivlsom. Til gengæld ser man ofte langt i Skotland, så man bliver ikke så let væk fra hinanden.

16.2. Hvad er en god rygsæk?

Gerne en mindre let rygsæk med bryst og hofte/taljerem, så den sidder godt og stabilt fast på ryggen. De bedste rygsække har et system, som sikrer, at de ikke klæber til ryggen, men holder afstand, hvorved du bliver mindre våd af sved. Flere modeller har indbygget drikkebeholdere. Endelig er flere producenter begyndt at lave rygsække med indbygget rygskjold.

17. Numsen. Hvordan undgår jeg slidsår?

Rådene er flere. Nogle siger de har gode erfaringer med at have to par cykelbukser på og ikke blot et par, andre smører sig grundigt med diverse fede cremer og enkelte stiller i rene bukser hver dag.  Alle er dog enige om at tilvænning – lange rolige heldagsture – og god hygiejne er den bedste forebyggelse. Så undervejs vask gerne bukserne hver aften og brug godt med buksefedt.

Заказать обратный звонок

Обратный звонок успешно заказан!