Oplev det gamle østeuropa, de øde skove med de flotte bakker, landsbyer og fantastiske udsigter til blandt andet de Høje og Lave Tatra bjerge, Fatra, Pillis bjergene og Donau indløbet mod Budapest.
Bjergene er ikke høje som i Alperne, men bliver ved med at rulle op under og nedenunder os.
Vi kører gennem skove, over åbne græsbakker, på gamle jernbaner, ad MTB og vandrestier, overalt mødt med først en sund skeptisk der dog hurtigt skifter til en varm gæstfrihed.
Udfordringerne på denne tur er de 7 dage i sadlen, de varierende underlag vi kører på op og ned af de mange bakker og bjerge, de forskellige stier, single trails, grusveje, markveje o.s.v. vi benytter for at komme frem gennem det der tidligere var lukket land.
I Krakow & Budapest har vi muligheden for at se nærmere på to af Europas mest interessante kulturbyer. Indimellem bor vi på flotte hoteller, ofte nybyggede og med højt kulinarisk niveau. Øllet og vinen fejler bestemt intet og koster ikke alverden. En krævende og flot tur i et spændende og meget varieret MTB terræn. Ikke egnet for nybegynderen. Egnet til EL-cykel.
Starten til vores nye Østeuropa tur går i den historiske højborg, Krakow i det sydlige Polen og går herfra ned i gennem det centrale østeuropa til en anden by mættet af historie og kultur, Budapest.
Indimellem to af europas mest spændende og populære rejs-til byer venter et MTB eventyr, man ikke kan få på nogen anden af vores ture. Det er ikke højdemeterne eller høje snedækkede tinder der gør denne tur speciel, men derimod det landskab vi kører i gennem og de stier/ruter vi skal benytte for at komme gennem Polen, Slovakiet og Ungarn.
Vi starter opstrøms langs Polens største flod Vistula, efter at have kørt os varme går det dog hurtigt ud i oplandet til Tatrabjergene der danner grænsen mellem Polen og Slovakiet. Vi kommer dog ikke helt hen over de Høje Tatra bjerge, det kan man ikke på cykel, men via en overnatning i de små bakker halvvejs oppe søger vi vest om og ankommer på 3. dagen til Liptovska søen i Slovakiet. Her starter de lave Tatra bjerge og her kan vi cykle. 4. dagen bliver turens mest krævende bjerg etape med toppe omkring 1.500m og en fantastisk nedkørsel og trail sektion frem mod overnatningen ved skiområdet Skalka.
Herefter bliver bjergene til bakker og skifter ila. 4 dagen navn til Fatra bakkerne efterhånden som vi kommer længere syd på, ned i varmen. 5.dagen’s overnatning er i en SPA by midt i et stort fladt område uden andet end 15 spa hoteller. Det bliver en varm aften men også med mulighed for et spa bad. Efter at have kørt en kortere transport strækning kommer vi ind i Ungarn og nu er det spor og single trail ned til Donau krydses i historiske, Visegrad på en lille flodfærge. Efter en kort men flot flodkrydsning med udsigt til Visegrad slottet overnatter vi på et lækkert hotel i Pillisbjergenes skygge, inden sidste etape hvor vi krydrer dagen med ikoniske Dogobokö toppen og en æblekage der har reddet mange cyklister på den 700m høje “top”. Nedkørslen af spor til Szentendre og paradeturen på Eurocykelvejen langs Donau ind til Parlamentsbygningen i Budapest er ting der vil printes i din hukommelse for evigt.
Hver gerne opmærksom på at denne tur byder på 7 cykeldage uden overliggerdag og at spor/stier i østeuropa ikke altid er ligeså “friserede” og velholdte som på populære mere kendte cykel/vandre destinationer. Det er dog også dette der gør turen helt unik og spændende at gennemføre.
Hver aften gennemgås morgendagens ruter, højdeprofiler, rutens varianter og alternativer m.m.
Vi styrer på Øvet Motionist bevidst udenom de højeste tinder, de vildeste nedkørsler og de mest krævende tekniske singletrails – vi prioriterer højt, at alle når sikkert frem til det afsluttende foto foran parlamentet i Budapest. Du bliver altså ikke udsat for lange krævende tekniske passager – men vi garanterer dig, at du trods dette bliver godt brugt inden dagen er omme! På Sport kører vi lidt højere, mere teknisk udfordrende og længere. Etaperne tilpasses deltagernes ønsker og kunnen, sikkerhed og gode oplevelser kommer først.
DATO | ETAPE | AKTIVITET | KM/HØJDE |
Søndag d. 19. august | Udrejse | Individuel ankomst til Krakow, Polen Mindre opvarmningstur kl. 16.00 -18.00 i bynært område. Klokken 19 går vi fælles til centrum og spiser middag på et meget lokalt sted. |
|
Mandag d. 20. august | 1. Krakow – Skomielna Czarna | Krakow, Polen – Vi kører opstrøms langs Vistula inden vi svinger til venstre direkte syd og kører mod de første bakker. De er ikke så høje og fulde af gode stier…i starten. Inden vi er fremme ved Olivia Spa hotellet er vi dog blevet advaret om hvad der venter de næste par dage. | 66km/1.750hm |
Tirsdag d. 21. august | 2. Skomielna Czarna, Polen – Brezovica, Slovakiet | Dagens etape starter med en brat opvågning og forsætter med rullende bakker på stier, spor og små veje. Der passeres to mindre ski anlæg og det bliver en hård dag for de fleste. Vi afslutter dog med en lang “nedkørsel” mod det flade parti der adskiller Polen og Slovakiet her lige vest for de Høje Tatra bjerge. Små 20km på en gammel nedlagt jernbane tager os over grænsen inden endnu et flot “spa” hotel venter. | 79km/1.380hm |
Onsdag d. 22. august | 3. Brezovica – Ružomberok, begge i Slovakiet | Efter en lang etape igår, kører vi lidt kortere idag, men det mærker man ikke rigtigt efter den start! Det går opad efter 500m’s kørsel og stiger og stiger og stiger. Vi belønnes dog senere med fantastisk klippe dal og dagen afsluttes flot langs Liptovsky søen hvor vi kører ind mod de lave Tatra bjerge. | 63km/1.180hm |
Torsdag d. 23. august | 4.Ružomberok – Skalka, Slovakiet | Det kan ikke undgåes længere, vi starter dog stille og roligt op gennem en flot dal på en cykelvej, MEN nu kommer bjergetappen! Vi svinger op i endnu en dal og så en side dal, alt imens grus bliver til trail, Tatra møder Fatra, to bjergkæder. Vi kører i laveste gear og nyder udsigten til Ostredok 1.592moh inden det endelig går nedaf og frem mod skiområdet i Skalka hvor vi bor med turens flotteste udsigt. Det bliver en rolig aften. | 68km/1.985hm |
Fredag d.24. august | 5. Skalka – Dudince, Slovakiet | 5 etape bliver den mest afvekslende. Vi starter i Fatra bjergene med en fantastisk nedkørsel på dobbelt og single trails, napper endnu en “lille” kam, spiser frkost i Banská Štiavnica, en flot og historisk by midt i bakkerne. Herefter er det stor klinge på turens længste “nedkørsel” frem mod “sletten” ved Dudince. 2000 indbyggee lever af SPA turisme, som skal opleves een gang. Her er varmt! | 85km/1.489hm |
Lørdag d. 25. august | 6. Dudince, Slovakiet – Visegrad, Ungarn | 5 dage i sadlen kan mærkes og der er derfor ingen klager over en flad start med transport frem til grænsen på dagens etape, der nok er turens nemmeste. Lige efter at være kørt ind i Ungarn bliver det dog sjovt igen og skovveje og spor over bakker fører os ned mod flotte udsigter over Donau og Pilis bjergene. | 58km/1.340hm |
Søndag d. 26. august | 7. Visegrad – Budapest, Ungarn | Sidste etape bliver ikke nem. Turlederen og guide på Go Wild holdet viser her frem hvad 5 år med bopæl i Budapest kan bringe af lokalkendskab til trails, bakker, spor og kagehus inden en fantastisk tur afsluttes med “parade” kørsel ad en af europas mest populære cykelveje ind mod Budapest og det forløsende billede fra Buda-siden med den imponerende parlaments bygning på Pest siden i baggrunden. Vi siger pænt farvel og hygger os på turens afslutningshotel midt i Donau floden. | 70km/1.300hm |
Mandag d. 27. august | Hjemrejse | Morgenmad – individuel afrejse via Budapest lufthavn eller transfer tilbage til Krakow. | |
TOTAL | 490km/10.500hm |
På denne tur udbyder vi 2 hold/niveauer: 2.Øvet Motionist & 3.Sport.
HUSK dog at vores ture IKKE er træningslejr eller konkurrence, vi har plads til alle der VIL, har en fornuftig cykel, lidt teknik og en fornuftig basisform.
Du planlægger og betaler selv for din transport fra Danmark til Krakow. Hjemturen arrangerer du fra Krakow eller Budapest.
Måske snupper Du/I nogle ekstra dage på egen hånd i Krakow og/eller Budapest. Vi hjælper gerne med gode råd og vejledning.
Egen bil |
Med fly til Krakow/fra Budapest |
Krakow ligger præcis 1.000 km fra Kruså eller 830 km fra Rostock og det er motorvej hele vejen. |
Du bestiller og arrangerer selv din flyrejse. |
Passager i bil |
Ønsker du, hvis muligheden byder sig, at blive passager i en bil, tilkendegives dette ved tilmeldingen. Du afregner direkte med chaufføren kr. 1.000,- t/r for dig og din cykel. Du betaler selv forplejning og evt. supplerende overnatninger på ud – og hjemrejsen. Eventuelle pladser fordeles efterhånden, som de modtages. |
Vi tilbyder at transportere din MTB tur/retur fra Danmark i lukket kassebil. Opsamling/udlevering fra Birkerød, Odense samt Trekantsområdet – nærmere detaljer følger en måned før afrejse.
Cyklen gøres klar/afleveres med forhjulet og pedaler afmonteret. Vi pakker alle cykler i tæpper og gør alt hvad vi kan for at ungå ridser, men du er velkommen til selv at polstre stel, gaffel, styr og andre udsatte steder med skumrør eller lign.
Du kan sammen med cyklen få transporteret en lille blød sportstaske (max 10kg) På den måde kan du evt. rejse med fly alene med håndbagage og spare tillæg for kuffert.
HUSK Din cykel IKKE er forsikret ud over din egen forsikring.
Du betaler kr. 800,- i tillæg for denne transport. Cyklen er klar ved hotellet fra lørdag aften, du kan disponere over den hele dagen Søndag.
Indkvartering i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse kr. 1.500,- (vi disponerer kun begrænset antal)
INKLUDERET |
IKKE INKLUDERET |
---|---|
|
|
Efter max 2 hverdage vil du modtage en bekræftelse, med anvisning for indbetaling af kr. 2.500,- depositum.