Området omkring den nordlige del af Gardasøen er et af europas lækreste outdoor områder og ligger 1.300km fra grænsen eller bare 2t kørsel fra Bergamo lufthavn i Milano, så det er nemt at komme frem til en forlænget weekend i MTB eldoradoet som venter i bjergene på nordsiderne af søen.
Vi har lavet en rigtig sprød forårstur til alle jer der har savnet solskin, højdemeter og lækre MTB spor i den danske vinter. De flotte og udfordrende MTB oplevelser kombineres med lækker italiensk gastonomi og du får dermed et ordentlig boost på MTB oplevelseskontoen og et skud rigtig Italiensk, inden sommeren rigtig får fat i Danmark.
Udgangspunktet er Riva del Garda hvor vi starter og slutter turen, der IKKE er egnet for utrænede eller begyndere på MTB’en.
Til gengæld er turen egnet for E-MTB, som man ser rigtig mange af i sporene hernede, men du SKAL selv kunne træde eller er batteriet tomt inden første opkørsel er besejret.
OBS: For 2021 turdatoer og priser se toppen af denne side - Videoen er fra 2019.
Vi kører med uret og starter altså med at have Monte Baldo’s karataristiske top på højre hånd. På anden dagen kommer vi ret tæt på toppen, men kører ad fantastiske stier rundt og ikke helt op da vi skal ned og med båden over på vestsiden. Vi har de første 2 dage kørt over 3.500hm på hold 1 og virkelig fået vækket de måske lidt forårs trætte muskler.
På vestsiden af søen venter anden halvdel af turen med flere højdemeter, mere bjergsingletrail og Tremalzo passet, som måske turens højdepunkt. Her kan det meget vel ske der stadig ligger et par klatter sne og der er brug for ærmer, måske en let jakke.
Vi returnerer ned til søen ad den ikoniske gamle militærvej/sti, der er hugget ind i klippen over Riva del Garda. En tur for jer der har savnet at køre i shorts og T-shirt i rigtige bjerge og på tørre singletrail og spor/stier.
Vi bor på mellemklassehoteller med 3 stjerner og bjergrifugier. Alle er vant til cyklister og har aflåste rum til cyklerne og mulighed for cykelvask. I løbet af turen arrangeres min. een tøjvaske dag. På hvert hotel venter der et lokalt inspireret aftensmåltid med tre – fire retter og en stor morgenbuffet inden vi drager videre.
På aftenbrifingen gennemgås morgendagens ruter med kort, højdeprofiler, frokoststop, alternativer m.m.
Vi styrer på Øvet Motionist bevidst udenom de højeste tinder, de vildeste nedkørsler og de mest krævende tekniske singletrails – vi prioriterer højt, at alle når sikkert frem til det afsluttende forfriskende bad i Gardasøen. Du må dog forvente lange nedkørsler, som vil opleves krævende, da de ikke findes i Danmark og vi garanterer dig, at du bliver godt brugt inden dagen er omme! På Sportslig motionist kører vi lidt højere, mere singletrail og længere, etaperne tilpasses deltagernes ønsker og kunnen, MEN sikkerhed og gode oplevelser kommer først.
Dette er ikke en træningslejr, men en anderledes og unik ferie med sved på panden, en masse hygge, socialt samvær samt rigtig mange sanseindtryk, som det tager lang tid efterfølgende at fordøje.
Italien har fået helt styr på COVD-19 smitten og området omkring Gardasøen var meget lidt påvirket, da alt er lukket ned i vinterperioden. Derfor forventer vi ingen problemer med indrejse, men vi følger naturligvis udviklingen i landet og de områder vi besøger nøje og læner os 100% op af de gældende rejsevejledniger fra UM og de lokale myndigheder.
Er der IKKE åbnet for rejser 14 dage før afgang aflyses/udskydes turen og du tilbydes gebyr fri ombookning til en anden tur eller 100% refusion af alle indbetalte beløb.
Hos MTB-Adeventure lever vi af glade, tilfredse gæster som kommer igen ofte med en MTB-ven/inde.
Et MTB-eventyr med os skal man glæde sig til, forberede sig mod og for mange står det som "sæsonens" højdepunkt.
Den glæde skal usikkerheden omkring COVID-19 IKKE slå i stykker.
Derfor tilbyder på alle vores 2021 rejser gebyr fri ombookning til en anden tur i 2021 eller 2022 hvis du IKKE ønsker at deltage alligevel UANSET om turen gennemføres eller ej.
OBS: Et evt. ønske om at udskyde rejsen skal meddeles SENEST 30 dage før afgang, ellers gælder vores normale handelsebetingelser.
Aflyses rejsen pga. rejserestiktioner tilbagebetales alle indbetalte beløb efter bestemmelserne i Rejsepakkeloven
DATO | ETAPE | AKTIVITET | Km/Højde |
Onsdag d.19.maj |
Udrejse | Individuel ankomst til Riva del Garda. Obligatorisk deltagelse i intromøde kl. 19 og herefter fælles middag på lokal restaurant for egen regning. | |
Torsdag | 1. Riva del Garda – Avio | Vi starter uden omsvøb, vi kører op og det bliver ved hele formiddagen. Vi skal op og snuse til de store åbne græs arealer oppe på nordsiden af Monte Baldo. Hold 2 tager et cut og kører ikke helt op, da første stigning er lang, 1.700hm for hold #1. Efter frokost med fantastisk udsigt, rammer vi nogle lækre spor og grusveje der byder på adrenalin og vind i håret. Overnatning på fantastisk familiedrevet rifugio med hjemmelavet Italiensk mad i verdensklasse. | 50km/2.500hm |
Fredag | 2. Avio – Gardone | Dag 2 er noget mere rullende end dag #1. Vi kører op og ned og op og ned på fede spor, skov og bjergveje, mens vi prøver at huske at nyde udsigten uden at køre af sporet eller ind i de mange græssende kvæg. Efter frokost går det nedad med et par lækre sporstykker og pludselig belønnes alle vores anstrengelser med en kanon flot udsigt over Gardasøen igen. En bådtur tager os over søen til en ventende isbod med, måske, den bedste is du nogensinde har smagt. De sidste par km paradekørsel til hotellet langs søen, i varmen, der buldrer op syd fra søen, det går som en leg. Aftensmad på lækker lokal restaurant ca. 700m fra hotellet. | 55km/1.100hm |
Lørdag | 3. Gardone – Costa | Dag 3 minder om dag 1, vi skal op igen, højt op! Helt op hvor de flotte udsigter over søen ligger, denne gang fra vest. Vi starter ud på asfaltvej op gennem gamle flotte romerske haveanlæg. Men det går op ad og bliver ved længe, til sidst på skovvej med beton stykker, hvor selv guiden har store problemer med blot at holde cyklen kørende. Oppe belønnes vi med dejlig frokost, stor udsigt, fede naturspor og en lang nedkørsel, inden der skal trampes hårdt op til en skjult lille bjergdal, hvor landsbyen, Costa, venter helt oppe i toppen af dalen. Her bor vi på en lille pension med hjemmelavet, økologisk gastronomi i absolut TOP klasse. | 55km/2.100hm |
Søndag | 4. Costa – Riva del Garda | Sidste etape – vi har stadig turens “højdepunkt” tilgode og hvor ellers end på sidste dagen. Tremalzo bjerget hænger kronisk sammen med Garda og selvfølgelig skal vi ikke snydes på denne tur. Den ikoniske nedkørsel mod Riva kræver dog først "lige" to opkørsler, inden vi kan spise is ved vandkanten i Riva efter en fantastisk MTB tur med udfordring for fysik og teknik på begge hold. Afslutningmiddag på hotellet. | 60km/1.800 |
Mandag d. 24.maj | Hjemrejse | Individuel hjemrejse med bil eller retur til lufthavn. | |
TOTAL | Husk km og hm angivelser er basseret på basisruten som hold 2 kører. Hold 1. skal ligge til, ligesom vejr, gruppens niveau og lokale eksperter/myndigheders anvisninger kan betyde ændringer. Vær forberedt på at du hver cykeldag er på cyklen fra 09.00 til sidst på eftermiddagen, en god dagsetape. |
190–220 km/ 5.000-6.500m efter hold |
OBS: Vær opmærksom på vi arrangerer eventyrrejser i bjergregioner og på tværs af landegrænser, nogle langt hjemmefra. Derfor kan der før og under rejsen ske ændringer i ruteforløb, overnatningsformer, måltidsformer mm. Vi kan ikke garantere for og må tage hensyn til deltagernes niveau, vejr, lokale myndigheder, leverandører etc. Vi gør altid vores bedste for at holde os så tæt på det planlagte, men du skal huske det gode humør og det brede smil.
På denne tur udbyder vi 2 niveauer: 1.Sportslig motionist & 2.Øvet Motionist
Du kan ila. turen skifte hold så tit du vil alt efter dagsform, mavefornemmelse, ruten og humør.
HUSK at vores ture IKKE er træningslejr eller konkurrence, vi har plads til alle der VIL, har en fornuftig cykel, lidt teknik og en fornuftig basisform.
Du SKAL dog være vant til at køre lange ture på over 3 timer, således at din bagdel er klar til en flerdages tur. Dette opnåes ved reglemæssig cykling og lange tærningsture på over 3t., tempo underordnet.
Turen er velegnet til eMTB, da vi hver dag enten møder supportbilen til frokost eller spiser steder med mulighed for opladning. Du skal have ekstra batteri med til at have i supportbilen og en lader du kan cykle med de dage vi ikke møder bilen undervejs.
Vi har endnu ikke kunnet samle nok deltagere til et separat eMTB hold, men du er meget velkommen på eMTB.
Du planlægger og betaler selv for din transport fra Danmark til/fra Riva del Garda
Måske snupper Du/I nogle ekstra dage på egen hånd ved Garda eller i Milano. Vi hjælper gerne med gode råd og vejledning.
Kør selv |
Med fly/tog |
Riva del Garda ligger 1.300km fra motorvejsgrænseovergangen ved Frøslev og 1.150km fra Rostock – du skal via Brennerpasset til Bolzano. Motorvej indtil sidste 30km.
|
Der er daglige flyforbindelser fra Danmark til Milano. HUSK: Vent med bestilling af fly/tog til du har modtaget bekræftelse på din deltagelse på turen og dens gennemførsel. |
Passager i bil |
Ønsker du, hvis muligheden byder sig, at blive passager(evt. med-chauffør) i en bil, tilkendegives dette ved tilmeldingen. Du betaler selv forplejning og evt. supplerende overnatninger på ud- og hjemrejsen. Eventuelle pladser fordeles efterhånden som de modtages. Betaling aftales og klares indbyrdes og denne service er IKKE en del af turens pris eller MTB-Adventure ApS rejsetilbud. |
Efter turens afslutning søndag eftermiddag kan man
A: Starte hjemrejsen med det samme, MEN vi anbefaler kun dette hvis du flyver
B: Deltage i afslutningsmiddagen og få en god nats søvn inden hjemrejse mandag efter morgenmad (sidste måltid inkluderet i prisen).
Vi tilbyder at transportere din MTB tur/retur fra Danmark i lukket kassebil. Opsamling/udlevering fra cykelbutik i Hillerød eller Trekantsområdet – nærmere detaljer følger en måned før afrejse.
Cyklen gøres klar/afleveres med forhjulet og pedaler afmonteret. Vi pakker alle cykler i tæpper og gør alt hvad vi kan for at ungå ridser, men du er velkommen til selv at polstre stel, gaffel, styr og andre udsatte steder med skumrør eller lign.
Du kan sammen med cyklen få transporteret en lille blød sportstaske (max 15kg)
På den måde kan du rejse med fly og kun medbringe håndbagage, du sparer tillæg for kuffert og risikoen for at bagagen ikke kommer med.
Du betaler kr. 900,- i tillæg for denne transport.
Indkvartering i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse kr. 2.000,- (vi disponerer kun begrænset antal)
INKLUDERET |
IKKE INKLUDERET |
---|---|
|
|
Efter tryk på "Book nu" modtager du straks en bekræftelse på din bestilling - tjek venligst data er korrekt - efter maks 4 hverdage følger en faktua med anvisning for indbetaling af kr. 1.500,- depositum samt dato for slutbetaling.
Vi kræver at du har en rejseforsikring der dækker deltagelse i MTB-ferier. Dit blå sygesikringsbevis dækker kun indlægelse og behandlig som lokal borger. Privathospital, hjemtransport mm er ikke dækket uden en rejseforsikring. Flere har et kreditkort, hvor forsikringsdækning ved rejser er inkluderet, tjek selv hvordan du er dækket.
Vi anbefaler også at tegne en "før afrejse" afbestillingsdæking, så du ved evt skade eller sygdom er dækket hvis du er uheldig og må melde afbud.
OBS: MTB-Adventure refunderer efter vores normale handelsbetingelser også selvom det "ikke er din skyld" du ikke kan deltage.
Der er max 24 pladser og turen garanteres gennemført ved mindst 10 deltagere booket senest 60 dage før afgang.
Se i øvrigt afsnit om COVID-19 forbehold øverst i denne beskivelse.