Intet sted i Europa er bjergene højere. Kun få steder kan du som motionist opleve højalpint landskab, naturlige singletrails på over 10km og gletsjere som her, på rundturen om Mont Blanc.
Men er dette nu noget for mig? Klart ”Ja” – hvis du definerer dig selv som aktiv MTB-motionist, med mod på eventyr og flotte naturscenerier. Summen af højdemeter på turen er sammenlignelig med en ”Trans Alp” tur. Forskellen er, at rundt om Mont Blanc er højdemeterne hovedsagligt koncentreret omkring fem passager af pas. Et pas på hver etape. Turen er udviklet i takt med at vandrestier er blevet åbnet for cykling og står nu som turen med højeste andel "singletrail" på vores program. Forvent ikke fejede og anlangte spor, men rå natur med regn, sne og vind som bygherre.
Vi starter i Europas absolutte adventureby nummer et Chamonix i Frankrig. Herfra cykler vi rundt om Mont Blanc massivet. Vi kører med uret, og ruten passerer gennem Schweiz og Italien. Efter fem etaper og endnu flere bjergpas, er vi retur ved udgangspunktet. Ved tre af passagerne venter et nyt land og en ny kultur.
Efter to etaper har vi en overliggerdag i den charmerende italienske bjergby Courmayer. Herfra er der mulighed for en fantastisk svævebanetur op i 3.300 meters højde, hen over massivet og tæt på selve Mont Blanc toppen.
Vi bor på mellemklassehoteller med 2-3 stjerner og bjergrifugier. Alle er vant til cyklister og har aflåste rum til cyklerne og mulighed for cykelvask. I løbet af turen arrangeres min. een tøjvaske dag. På hvert hotel venter et solidt lokalt aftensmåltid med tre – fire retter og en solid morgenbuffet inden vi drager videre.
Hver aften gennemgås på storskærm morgendagens ruter med kort, højdeprofiler, frokoststop og alternativer m.m.
Begge hold kører på denne tur en stor andel af singletrail/vandrestier, specielt nedad. Der er IKKE nogen alternativer i de højtliggende dale og du SKAL derfor syntes at singletrail, nogle gange med kant, er sjovt. På Øvet Motionist forsøger vi at styre udenom vildeste nedkørsler og de mest krævende tekniske singletrails – vi prioriterer højt, at alle når sikkert frem til boblerne i Chamonix. Men du bliver uanst hold, udsat for længere og fysisk krævende op og nedkørsler samt lidt "bike&hike" når toppen af passet skal focers eller sneklatter ligger i vejen.
Etaperne kan ikke tilpasses meget, så det er vigitg du, dit udstyr og din cykel er i god form og klar til et højalpint MTB-eventyr.
Dette er ikke en træningslejr, men en anderledes og unik ferieform med garanti for sved på panden, ømme ben og bagdel, en masse hygge, socialt samvær samt rigtig mange sanseindtryk, som det tager lang tid efterfølgende at fordøje. En ferieoplevelse for livet!
Er du i tvivl om turen er noget for dig, så ring til ChefGuiden på tel. 22 22 19 22 og lad os tage en uforpligtende snak om dit udgangspunkt og ønsker til MTB-ferien. Det skal være sjovt og sikkert for alle at være på tur.
OBS: Datoerne i vores VirTur er ikke aktuelle - Se vores 2022 turdatoer i toppen af denne side og i programmet
Vi kører overvejende ad skovveje, skibakke arbejdsveje samt rigtig mange km singletrail/vandrestier helt oppe i de højeste dale og pas. Vi cykler gennem meget små bjerglandsbyer og skiresorts, men ser ellers ikke meget by undervejs, helt oppe under Europas tag. Vi har minimeret kørslen på asfalt, men bruger dog asfaltvej til de første km på de længste opkørsler, ellers bliver turen for anstregende og vi når ikke hele vejen rundt. Landskabet er meget omskifteligt fra græsningsområder for bjergbønder, skovområder, skisportsanlæg og store uberørte højalpine naturparker.
"Rundt om Mont Blanc" er en meget besøgt vandrerute (GRP – 180 km – 10 etaper). Vandreruten er anlagt til vandring, men størstedelen kan også cykles. Vor rute er imidlertid længere og størstedelen af ruten er adskilt fra vandreruten, dels for at undgå vandrerne, men også for at opsøge veje og singletrails, som kan cykles med et bedre ”flow”.
To pas kan ved selve toppen kun passeres ad vandreruten. Her vil alle være nødt til at trække cyklen mellem 30min-90min da stigningerne her er for stejle til cykling. Dette er sikkerhedsmæssigt uproblematisk og kræver ikke specialudstyr, men pulsen vil alligevel være høj! Fordelen er, at der er tid til at kikke op fra sporet og se landskabet. Efterfølgende venter hver gang en lang og spændende nedkørsel. Specialt i passagen fra Schweiz til Italien over Col de Ferret vælger flere af os at trække nogle af de første højdemeter ned, men herefter venter stadig en lang, flot nedkørsel på ca. 20 km til hotellet.
Strabadserne på denne tur måles mest på højdemeterne, og på det faktum, at vi hver dag bevæger os op i højalpint landskab og oplever godt og dårligt vejr på nærmeste hold. Vandrestierne kræver at du har en god teknik og kan lide at køre spor, samt ikke er decideret højdeskræk. Dette er grunden til vi ikke tilbyder niveau 3 (motionist) på denne tur, som IKKE er velegnet til begyndere eller ny startede MTB'ere.
DATO | ETAPE | AKTIVITET | Km/Højde |
Tirsdag d. 05. juli 2022 |
Udrejse | Ankomst til Chamonix, Frankrig. Kl. 15.00 Introtur rundt i dalen omkring Chamonix. Kl. 18.30 OBLIGATORISK intromøde Kl. ca 20.00 Aftensmad |
|
Onsdag | 1. Chamonix, Frankrig – Orsieres, Schweiz | Vi kører nordøst ud fra Chamonix i 1.050moh og når skibakken ved Le Tour i 1.450moh. Herfra valg mellem opkørsel eller stolelift op til 2.000moh. Vi fortsætter forbi Col du Balme og nedover skianlæg, ind i Schweiz ad skipister og skovveje. En sjov vandkanal /"single trail" fører os frem til frokosten i "Col de la Forclaz". Dagens 2. nedkørsel på vandresti eller bjergvej mod Martigny i ca. 800moh efterfølges af dagens længste opkørsel til "Lac de Champex" og en is, inden fed nedkørsl til "Posthotellet" i Orsieres. | 75km/1.800hm |
Torsdag | 2. Orsieres , Schweiz – Courmayer, Italien | Vi starter dagen med turens næstlængste opkørsel. Via cykelvej og asfaltvej rammer vi byen Issert 1055moh. Herfra kørsel op gennem Val du Ferret ad stadig mindre grusveje og til sidst vandrestien indtil passet "Grand Col Ferret" 2.537moh. Sidste time før og efter passet er det for nogen nødvendigt at trække cyklen af flere omgange. Fantastisk udsigt. Nedkørslen er næsten 30km mindst 10km på singletrail og ender i Courmayer 1.250moh, dog først et kaffestop, nu er vi jo i Italien. | 65km/1.700hm |
Fredag | Overliggerdag, Courmayer, Italien |
Hviledag. Shopping. Svævebaneudflugt til Europas Tag eller toptur med ChefGuiden. Dagen er din og du bestmmer helt selv. | |
Lørdag | 3. Courmayer, Italien – Les Chapeux, Frankrig | Vi starter brat, op til indgangen af dalen "Val Veni" som møder os med storslået udsigt til gletsjere, som næsten rækker ned til vejen. Jo længere op, jo mindre vej, sti, spor og til sidst bliver det vandrestien vi følger. Det er stejlt og alle må trække flere passager op mod passet "Col de la Seigne" 2.516moh. Herfra fantastisk nedkørsel, måske turens bedste singletrail, som blev prepareret til cykelkørsel i 2019, videre gennem dallen, forbi "La Ville des Glaciers" (fire huse) til Les Chapieux (som består af mindst fem huse og en kirke). Turens højste overnatning i 1.549moh, langt væk fra civilisationen i et lille familieejet nyrenoveret hotel uden mobilforbindelse. WiFI koden er: "Tal dog sammen, i er på ferie" |
70km/1.480hm |
Søndag | 4. Les Chapeux, Frankrig – Areches, Frankrig |
En relativ let morgenopstigning til Col de Rosenlend 1.968moh på asfalt leder os til et langt og krævende sti og sporstykke syd om søen "Rosenlend", for nogen en lækker bisken af en singlretrail. Hold 2 drejer ned mod dæmningen og kører over flotte marker og igennem skov til "Col de Pre" inden nedkørsel til Areches og dagens målhotel. En lidt lettere etape, men måske med de flotteste Mont Blanc udsigter. Hold 1 får et eksta pass "Col du Coin" og en del flere højdemeter, men bliver belønnet med enndu en fantastisk nedkørsel, mest på singletrail og masser af løst grus. |
50-65km/800-1.500hm |
Mandag | 5. Areches, Frankrig – Chamonix, Frankrig | Vi starter med 5km nedkørsel ad asfalt og skovveje inden en lang og sej opstigning venter. Målet er "Col de Joly" 1.947moh, men der er ca. 30 km op!. Herefter spor og anlagt singletrail nedkørsel til "Les Contamines" 1.150moh meter og herfra ruller vi videre ned i dalen til "St Gervais les Bains" 750moh. Her stiger hold 2 måske ombord på tandhjulsbanen op til Col de Voza 1.653moh hvor de mødes med alle dem der er cyklet op! Inden sidste nedkørsel på anlagte DH spor (vi tager den blå variant) til Chamonix er der tid til en is eller varm chcolade. En velfortjent afslutningsmiddag venter på hotellet. | 60km/2.000hm |
Tirsdag d.12. juli 2022 |
Hjemrejse | Morgenmad og individuel hjemrejse. | |
TOTAL |
Alle etapebeskrivelser inkl. km/hm angivelser er vejledende og kan afvige. Vi tilpasser til deltagernes niveau, vejr og anvisninger fra lokale myndigheder og grundejere. |
I alt ca 345 - 375 km og 8.000 - 9.000 hm |
På denne tur kan du vælge mellem to niveauer: 1.Sportslig motionist og 2.Øvet Motionist
Du kan ila. turen skifte hold så tit du vil alt efter dagsform, mavefornemmelse, ruten og humør.
HUSK at vores ture IKKE er træningslejr eller konkurrence, vi har plads til alle der VIL, har en fornuftig cykel, lidt teknik og en fornuftig basisform.
Du SKAL dog være vant til at køre lange ture på over 3 timer, således at din bagdel er klar til en flerdages tur. Dette opnås ved regelmæssig cykling og lange træningsture på over 3t., tempo underordnet.
E-MTB - velkomne men vær opmærksom på....
Turen kan køres på E-MTB af den erfarne og veltrændede E-MTB kører. Vi møder dog IKKE supportbilen til frokost andet end på 1. etape, så du skal have en lader med i rygsækken og lade til frokost, som spises på steder med adgang til strøm.
OBS: Vær opmærksom på at du skal skubbe/trække/løfte cyklen op og ned flere steder, så du skal være fuldt fortrolig med håndtering af din E-MTB og dens vægt. Specielt ved dårligt vejr i passene kan dette blive meget udfordrende da det er stejlt og glat.
Du planlægger og betaler selv for din transport fra Danmark til Chamonix.
Måske snupper Du/I nogle ekstra dage på egen hånd før eller efter turen.
HUSK at booke evt ekstranætter på start/slut hotellet via os, så sikrer vi der er plads og du ikke skal flytte værelse.
Kør selv |
Fly/tog: |
Chamonix ligger 1.240 km fra grænsen/færgen. Regn med mindst 12-14 timers kørsel og husk motorvejsafgifter i Frankrig og vignette i Schweiz. |
Fly: Flyv til/fra Geneva som har mange forbindelser fra Danmark både direkte og med stop. Tog: Der er mulighed for nattog via Tyskland og Frankrig til Geneva. Derfra videre med lokaltog eller bus/privattransfer |
Passager i bil |
Ønsker du, hvis muligheden byder sig, at blive passager(evt. med-chauffør) i en bil, tilkendegives dette ved tilmeldingen. Du betaler selv direkte til chaufføren og står selv for forplejning og evt. supplerende overnatninger på ud- og hjemrejsen. Eventuelle pladser fordeles efterhånden som de modtages. Betaling aftales og klares indbyrdes og denne service er IKKE en del af turens pris eller MTB-Adventure ApS rejsetilbud. |
Vi tilbyder at transportere din MTB og en taske/kuffert tur/retur fra Danmark i lukket kassebil eller trailer. Opsamling/udlevering fra Hovedstadsområdet samt i Trekantsområdet – nærmere detaljer følger en måned før afrejse. Regn med at din cykel skal afleveres senest 3 døgn før turstart.
Cyklen transporteres med forhjulet og pedaler afmonteret indpakket i tæppe.
Du kan sammen med cyklen få transporteret een (1) taske eller kuffert (max 20kg) med dit tøj og udstyr. På den måde kan du rejse nemt og billigt med flyveren kun med håndbagage og sparer både tillægget for bagage hos flyselskabet, samt bekymringerne om nu din bagage er med og uskadt.
Prisen er kun kr. 900,- for denne transport.
Bestilles samtidig med rejsen eller senest 60 dage før afrejse hvis der er ledig plads.
Din sikkerhed og tryghed ved sygdom eller uheld er meget vigtig for os.
Derfor kræver vi at du har en rejseforsikring der dækker deltagelse i MTB-ferier. Dit blå sygesikringsbevis dækker kun indlæggelse og behandling som lokal borger. Privathospital, hjemtransport, ledsager mm er ikke dækket uden en dedikeret rejseforsikring. Måske har du et kreditkort hvor forsikringsdækning ved rejser er inkluderet, tjek selv hvordan du er dækket.
Vi anbefaler kraftigt at du også har afbestillings/"før afrejse"-dækning, så du ved evt. skade eller sygdom INDEN afrejse er dækket.
Et lille men vigtigt ”plaster på såret” hvis du er uheldig og må melde afbud.
MTB-Adventure refunderer efter vores normale handelsbetingelser også selvom det "ikke er din skyld" du ikke kan deltage.
Har du ingen rejseforsikring eller ønsker at tegne en forsikring der dækker denne tur, anbefaler vi Goudas rejseforsikring som kan bestilles HER.
Husk en afbestillingsforsikring skal bestilles samme dag som du bestiller rejsen.
Der er max 24 pladser og turen garanteres gennemført ved mindst 10 deltagere senest 60 dage før afgang.
Indkvartering i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse kr. 3.000,- (vi disponerer kun begrænset antal)
INKLUDERET |
IKKE INKLUDERET |
---|---|
|
|
Efter bestilling modtager du en bekræftelse med købsoversigt. Tjek venligst grundigt den stemmer overens med din bestilling. Tre hverdage efter at have modtaget din bestilling fremsendes købsfaktura, med anvisning for indbetaling af kr. 1.500,- depositum og slutbeløb 60 dage før afgang.
Se vores FAQ for svar på de mest stillede spørgsmål KLIK HER
Du er også altid velkommen på tel 22 22 19 22 for rådgiving om alt vedrørende dit kommende MTB-Eventyr, vi glæder os til at høre fra dig.