Portugals sydligste region, Algarve, tilbyder fantastisk klima for MTB allerede i det tidlige forår og helt hen i det sene efterår.
Her får vi mulighed for at køre i shorts og T-shirt, men skal nok lige have lange ærmer på dagens første time samt være forberedt på kølige aftener. Indimellem skal vi dog køre i lækkert kystklima langs bevoksede sand skrænter og op i bjerge med toppe på op til 902moh, der giver udfordringer til både fysikken og teknikken på alle 3 hold. Terrænet indbyder til alle typer af MTB’ere uanset niveau, så der er absolut ingen undskyldning for ikke at tage med på en tidlig forårstur i marts eller forlæng sommeren med en Oktobertur.
Velegnet for alle niveauer og til E-MTB som der kører rigtig mange af i området.
Vi kører fra øst til vest og oplever det tidlige forår eller det varme efterår på den “oversete” solskinskyst på sydvest spidsen af den iberiske halvø.
Der bydes på alt fra kystnære spor med små strækninger helt nede på stranden, over flotte bølgende bakker med faste grusstier og brandeveje til bjergene i Sierra Monchique som går op i over 900 moh. Vi kører på meget afvekslende underlag og har både flotte udsigter ned over Algarvekysten, samt forsvinder ind i små dale med kraftig bevoksning der ofte giver lidt forfriskende skygge.
Portugal er et fantastisk rejseland og både på MTB’en og ved madbordet bliver vi fristet af “retter” vi ikke er vant til.
Vi bor på mellemklassehoteller med 3 til 4 stjerner samt en gammel appelsinplantagegård, nu nyrenoveret pension. Alle overnatningssteder er vant til cyklister og har aflåste rum til cyklerne og mulighed for cykelvask. I løbet af turen arrangeres min. een tøjvaske dag. På hvert hotel er der et solidt lokalt aftensmåltid med tre – fire retter og en stor morgenbuffet inden vi drager videre.
Hver aften gennemgås på storskærm morgendagens ruter med kort, højdeprofiler, frokoststop og alternativer m.m.
Vi styrer på Motionist og Øvet Motionist bevidst udenom de højeste tinder, de vildeste nedkørsler og de mest krævende tekniske singletrails – vi prioriterer højt, at alle når sikkert frem til den afsluttende festmiddag i Sagres. Du bliver altså ikke udsat for lange krævende tekniske passager – men vi garanterer dig, at du trods dette bliver godt brugt inden dagen er omme! På Sportslig motionist kører vi lidt højere, mere singletrail og længere, etaperne tilpasses deltagernes ønsker og kunnen, MEN sikkerhed og gode oplevelser kommer først.
Dette er ikke en træningslejr, men en anderledes og unik ferie med sved på panden, en masse hygge, socialt samvær samt rigtig mange sanseindtryk, som det tager lang tid efterfølgende at fordøje.
DATO | ETAPE | AKTIVITET | Km/Højde |
Onsdag d. 9/10 2019 el lørdag 21/3 2020 | Udrejse | Individuel ankomst til Faro. Herfra bus transfer til starthotellet. Køretid ca 1t. Vi kører en introtur helt ned til sydøstlige punkt i Portugal, Vila Real de Santo António kigger over på Spanien og får den første smagsprøve på de “Algarvske” bakker på vej tilbage til hotellet. Kl 20.00 spiser vi fællesmiddag på lokal restaurant i Tavira for egen regning. |
Introturen er frivillig og byder på mellem 30-35km med op til 500hm |
Torsdag | 1. Castro Marim – Saõ Bras de Alportel | Vi starter med en bølgende dag, der bringer os op i baglandet bag Algarve kysten. Udsigten er fantastisk med kysten på venstre hånd og bakker der bliver til bjerge på højre hånd. Vi styrer over bakkerygge, gennem små dale og krydser tørlagte floder frem mod 1.dagens lille hyggelige pension hvor nogen måske hopper i poolen. Aftensmad på lokal restaurant i Saõ Bras for egen regning, Glæd jer! | 57km/1.119hm |
Fredag | 2. Saõ Bras de Alportel – Algoz | Ja, solen skinner stadig og vi fortsætter med at køre oppe i baglandet. Flotte og udfordrende landskaber, der giver sved på panden og store smil på læben nedad. Du vil et par gange blive udfordret på teknikken af "rullende grus". Vi overnatter på et unikt hotel beliggende inde midt i en appelsinplantage med privat pool. Pluk selv appelsiner direkte fra terassen. | |
Lørdag | 3. Algoz – Caldas de Monchique | Vores 3. dag bliver noget anderledes, vi kører helt ned til strand, skrænter og turisthoteller for at få kørt langs “de 7 hængende grotter”, en fantastisk trail lige på kanten! Efter et par km på den udfordrende sti, får vi dog nok og søger tilbage op. Og det går opad hele eftermiddagen hvor vi nu kan se toppene i Sierra Monchique, en stejl stigning lige før vi når den idyliske SPA bjerglandsby, gør at øllen i "grotte" cafen smager ekstra godt. | 70km/1.015hm |
Søndag | Overliggerdag i Caldas de Monchique | Vi bor på kanten af Sierra Monchique bjergene på 5* SPA resort. Nogle vil med på top tur til Foia toppen (902moh), andre vil på bådtur og se grotterne fra vandsiden, andre blot nyde dagen i SPA’ens termiske vand, sauna og måske en massage. | Efter ønske op 40km/1.300hm |
Mandag | 4. Caldas de Monchique – Aljezur | Så går det nedad…og opad, vi krydser lidt op og ned gennem Sierra Monchique og, afhængig af hold, lander vi på Atlanterhavskysten, som følges syd på langs “Fishermens trail” eller lige ved hotellet. En dag med gode lange nedkørsler, der til tider vil udfordre teknik og mod, men som kan køres af alle bare farten tilpasses og bremsen dosseres korrekt. | 76km/1.414hm |
Tirsdag | 5. Aljezur – Sagres | Så skal vi “bare” hen langs vestkysten og frem til det europæriske fastlands sydvestlige spids! Der er dog et par fantastiske skrænter, måske Europas mest besøgte surf strand og et par gamle fyrtårne der skal passeres først. Stigningerne er korte men stejle og det er befriende for alle at se fortet i Sagres, hvor de velfortjente bobler venter efter 5 etaper på tværs af Algarve. | 65km/935hm |
Onsdag d.16 oktober el lørdag d. 28. marts 2020 |
Hjemrejse | Individuel hjemrejse eller vidererejse for ekstra dage i fx. Faro eller Lissabon. Vi arrangerer bus transport til Faro lufthavn baseret på deltagernes flytider – køretid ca. 1.35t |
|
TOTAL | 346km/5.497hm |
På denne tur udbyder vi 3 niveauer: 1.Sportslig motionist, 2.Øvet Motionist & 3.Motionist.
HUSK dog at vores ture IKKE er træningslejr eller konkurrence, vi har plads til alle der VIL, har en fornuftig cykel, lidt teknik og en fornuftig basisform.
Du planlægger og betaler selv for din transport fra Danmark til Portugal t/r.
Måske snupper Du/I nogle ekstra dage på egen hånd i Faro eller Lissabon. Vi hjælper gerne med gode råd og vejledning.
Med fly til Faro |
Med fly til Lissabon |
Du bestiller selv din fly rejse til/fra Faro. Vent til du har modtaget bekræftelse på at turen gennemføres. |
Du bestiller selv din fly rejse til/fra Lissabon. Vent til du har modtaget bekræftelse på din deltagelse på turen. |
Vi tilbyder IKKE cykeltransport på denne tur, så der er to alternativer.
A. Medbring din egen cykel i cykelkuffert/taske med flyet – det koster ca kr. 800-1.000 afhængig af flyselskab –
HUSK at booke plads i forvejen så du er sikker på MTB’en kommer med.
Vi anbefaler en hardcase kuffert som kan lejes hos mange cykelhandlere.
B. Lej en MTB og slip for besværet med pakning, transport, udpakning osv.
Vores lokale samarbejdspartner udlejer højkvalitets MTB’er af mærket KTM, cyklerne leveres og afhentes på vores start/slut hoteller.
Du kan vælge mellem:
– Alu eller carbon hardtails,
– Alu fully.
Alle er i 29'er hjulstørelse og udstyret med kvalitets komponenter som Shimano XT/SLX skivebremser/gear samt pumpe og saddeltaske med ekstra slange.
Priser fra kr 1.100 - kr 2.000,- for hele turen.
Kontakt os for mere information og booking.
Indkvartering i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse kr. 1.500,- (vi disponerer kun begrænset antal)
INKLUDERET |
IKKE INKLUDERET |
|
|
Efter max 2 hverdage vil du modtage en bekræftelse, med anvisning for indbetaling af kr. 1.500,- depositum.