Dette er Danmarks svar på vores "Gardasøen Rundt" tur, et intensivt MTB eventyr i Danmarks mest kuperede MTB terræn.
Corona virussen pressede os til i 2020 at udvikle vores første MTB-ferie i Danmark, MEN nøj en fed tur det er blevet til.
Turen tager dig på tværs af Søhøjlandet med en afstikker op til Viborg og tilbage til søerne ved Silkeborg via fire udfordrende dagsetaper.
Vi blander flot og vild natur, som du ikke ser på TV, mange af de længste op og nedkørsler der findes i kongeriet, afvekslende underlag samt kører sektioner af op til 15 af Danmarks anlagte MTB spor. Overnatning på nogle af Danmarks bedst egnede og mest MTB venlige hoteller.
Du får cykeloplevelser i godt selskab og garanti for sved på panden, naturligvis.
Det her er måske Danmarks bedste 4 dages MTB-tur oplevelse, en af dem der varer for livet.
Vi har taget nogle af de bedste anlagte MTB spor, fx. Marselisborg, Danmarks tag, Silkeborg Vester- og Nordskov, Ulvedalen, Ødalen, Gjern Bakker med flere og blandet det med masser af naturspor, skoveveje og grusstier. Vi kører også på nedlagte jernbaner og langs søbredder.
Udover fantastiske MTB oplevelser vil du også opleve Jeksendalen, Knudhule, Silkeborg Søerne, Himmelbjerget, Dollerup bakker, Gudenå dalen, Gjern bakker osv. Danmark ER dejlig og byder på fremragende MTB-tur oplevelser.
Alle tre hold/niveauer får samme fantastiske naturoplevelser, hold 3 kører meget lidt af de anlagte singletrails (på nær omkring Silkeborg), hold 2 og hold 1 kører alt blandet, men hold 1 kører lidt længere og mest af de anlagte spor. Vi har minimeret kørslen på asfaltveje til et absolut minimum, forvent max 10-15% af samlet antal km.
Undervejs holder vi de nødvendige stop, tager billeder, spiser måske en is og nyder turen. Velankommet til dagens hotel er der afterbike med gode historier og der er plads til at nyde et glas efter middagen, vi ER på ferie.
Er du i tvivl om Danmark er velegnet til MTB-touring, så tag med og lad dig overbevise. Svaret er et rungende JA og på vores Trans Søhøjlandet oplever du kørsel i bakker og dal, i skov og på hede, langs strand og å, på anlagt MTB spor og naturstier kun få kender, et vaskeægte MTB eventyr.
Vi bor på mellemklassehoteller med 3 til 4 stjerner, forvent afvekslende type og standard, det er en del af oplevelsen. Hotellerne er alle vant til cyklister med mulighed for cykelvask og sikre cykelparkerings muligheder.
I løbet af turen arrangeres minimum en tøjvaskedag.
På hvert hotel serveres der et solidt aftensmåltid og en stor morgenbuffet, inden vi kører ud på dagens etape.
Hver aften holder turlederen en briefing med gennemgang af morgendagens ruter med kort, højdeprofiler, frokoststop og alternativer m.m.
Vær opmærksom på dette ikke er en "singletrail" tur hvor vi jager flest mulige spor i Singletracker. Vi kører blandet underlag og type, præcis som i et MTB marathon som fx. "Merida 100" eller "Highlander".
Sikkerhed prioriteres højt, alle skal sikkert frem til de ventende bobler og det forfriskende bad i Silkeborg Søerne.
Dette er heller ikke en træningslejr, men en anderledes og unik ferie med sved på panden, en masse hygge, socialt samvær samt rigtig mange sanseindtryk, som det tager lang tid efterfølgende at fordøje.
Er der forsamlingsforbud på mindre end 10 eller andre COVID-19 relaterede restriktioner der står i vejen for at du får den fulde MTB-eventyr oplevelse 14 dage før afgang aflyses/udskydes turen og du tilbydes gebyr fri ombookning til en anden tur eller 100% refusion af alle indbetalte beløb.
Hos MTB-Adeventure lever vi af glade, tilfredse gæster som kommer igen ofte med en MTB-ven/inde.
Et MTB-eventyr med os skal man glæde sig til, forberede sig mod og for mange står det som "sæsonens" højdepunkt.
Den glæde skal usikkerheden omkring COVID-19 IKKE slå i stykker.
Derfor tilbyder på alle vores 2021 rejser gebyr fri ombookning til en anden tur i 2021 eller 2022 hvis du IKKE ønsker at deltage alligevel UANSET om turen gennemføres eller ej.
OBS: Et evt. ønske om at udskyde rejsen skal meddeles SENEST 30 dage før afgang, ellers gælder vores normale handelsebetingelser.
Aflyses rejsen pga. rejserestiktioner tilbagebetales alle indbetalte beløb efter bestemmelserne i Rejsepakkeloven
DATO | ETAPE | AKTIVITET | KM/HØJDE |
Ons d. 12. maj 2021 |
Ankomst Aarhus | Vi mødes i Aarhus - dem der har tid/lyst kører en tur på MTB sporet i Marselisborg skov fra ca. kl. 15. kl. 18.30 er der obligatorisk INTROmøde med præsentation af ugen, guider og program. Herefter hyggelig middag og tidligt i seng, det bliver et par lange dage der venter. | frit |
Torsdag | 1. Aarhus – Silkeborg | En klassiker i Dansk MTB touring. Turen fra Aarhus til Silkeborg SKAL man køre mindst een gang i livet. Nogle starter med en halv runde i Marselisborg, andre direkte ud langs Brabrand søerne. Så følger det bølgende landskab frem mod Ry og frokosten ved søbredden i Knudhule. Eftermiddagsturen syd om Juelsø er måske DK's flotteste og indeholder DKs længste OPkørsel, ihvertfald den med flest højdemeter. På Himmelbjerget kan man belønne sig selv med en is. Danmarks Tag er et skrapt MTB spor, nok kun noget for hold #1. Afslutning ind langs Juelsø, det bliver ikke bedre. | 64 km / 600 hm |
Fredag | 2. Silkeborg | Siger man MTB i Danmark, må man også sige Silkeborg. Derfor bruger vi her en hel dag. Nogen vil på tur sydover til Vrads Sande og Thorsø. Andre vil udforske Danmarks måske bedst anlagte MTB spor i Vester- og Nordskoven. Heldigvis kan man med udgangspunkt i Silkeborg gøre begge. Denne dag flytter vi IKKE hotel og du kan nyde to nætter i samme seng på Vejlsøhus. | 50 km / 500 hm |
Lørdag | 3. Silkeborg – Viborg | Vi skal videre nord på. Den vestlige del af midtjylland byder på skovklædt hedelandskab, området fra Funder Aadal og til MTBsporet i Stendal byder på en helt anden type naturoplevelse end de foregående dage. Vi følger Hærvejsstien, ser Bøllingsø, kører gennem Dollerup Bakker og slutter i Hald Ege, inden vi kører ind i Domkirkebyen Viborg og overnatter ved Søndersø. Viborg har samlet set 100km singletrail, så selv de mest hardcore på hold #1 skal nok få stillet sulten, hold #3 holder sikkert en lang pause ved iskiosken i Dollerup. | 70 km / 550 hm |
Søn d.16. maj 2021 |
4. Viborg – Silkeborg
|
Sidste etape. Vi kører sydpå, tilbage mod Silkeborg, men denne gang i en østlig bue. Her mødes vi af en helt anderledes type terræn. Først ud gennem Ødalen, så over bakkede marker, som i de bedste Morten Koch film. Kaffestop eller frokost ved Elværket i Tange og så opstrøms langs Gudenåen retur til Silkeborg. Hold #2 og #1, når forbi Gjern Bakker og tester MTB sporet på de stejle skrænter. De sidste krafter suges ud af Silkeborg Nordskov, hvis ikke de ventende bobler og det forløsende bad i Silkeborg Søerne, trækker mere. Vi afslutter turen på Vejlsøhus med kaffe og kage, der er mulighed for omklædning og bad inden hjemrejsen. | 66 km / 400 hm |
TOTAL | OBS - der tages forbehold for ændringer af rute/overnatningsteder mm. Angivende km/hm er vejledende for hold 2 "basis ruten" Hold 3 kører kortere km/færre HM, Hold 1 kører længere KM / flere HM. | 250 km / 2.050 hm eksklusive introtur |
OBS: Vær opmærksom på vi arrangerer eventyrrejser i bjergregioner og på tværs af landegrænser, nogle langt hjemmefra. Derfor kan der før og under rejsen ske ændringer i ruteforløb, overnatningsformer, måltidsformer mm. Vi kan ikke garantere for og må tage hensyn til deltagernes niveau, vejr, lokale myndigheder, leverandører etc. Vi gør altid vores bedste for at holde os så tæt på det planlagte, men du skal huske det gode humør og det brede smil.
På denne tur udbyder vi 3 niveauer: 1.Sportslig motionist, 2.Øvet Motionist , 3.Motionist
Du kan ila. turen skifte hold så tit du vil alt efter dagsform, mavefornemmelse, ruten og humør.
HUSK at vores ture IKKE er træningslejr eller konkurrence, vi har plads til alle der VIL, har en fornuftig cykel, lidt teknik og en fornuftig basisform.
Du SKAL dog være vant til at køre lange ture på over 3 timer, således at din bagdel er klar til en flerdages tur. Dette opnåes ved reglemæssig cykling og lange tærningsture, tempo underordnet.
Turen er velegnet til eMTB, da vi hver dag møder supportbilen til frokost. Du skal have ekstra batteri med til at have i supportbilen.
Vi har endnu ikke kunnet samle nok deltagere til et separat eMTB hold, men du er meget velkommen på eMTB.
Turen starter i Aarhus og slutter i Silkeborg efter 4. etape.
Efter sidste dagsetape og afslutning rejser du hjem eller du kan tilkøbe en ekstra nat i Silkeborg på Vejlsøhus.
Transport sørger du selv for, her et par forslag:
Ankomstdagen |
Hjemrejsedagen |
Ankom til Aarhus med bil, båd, tog eller på cykel. Parker evt. bilen i Silkeborg ved Vejlsøhus og tag tog/bus/cykel retur til Aarhus. Det er rart at have bilen holdende klar ved afslutningen. OBS det er vigtigt du er klar til velkomstmøde kl. 18.30 på Comwell. |
Efter turafslutning, har du to muligheder: A: Tag direkte hjem og vær klar til hverdagen mandag morgen. B: Tilkøb en ekstra nat i Silkeborg |
Det er muligt at parkere bil i hele perioden på følgende steder:
Indkvartering i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse kr. 1.750,-
INKLUDERET |
IKKE INKLUDERET |
|
|
Efter tryk på "Book nu" modtager du straks en bekræftelse på din bestilling - tjek venligst data er korrekt - efter maks 4 hverdage følger en faktua med anvisning for indbetaling af kr. 1.500,- depositum samt dato for slutbetaling.
Vi anbefaler at tegne en afbestillingsforsikring med "før afrejse" dæking, så du ved evt skade eller sygdom er dækket hvis du er uheldig og må melde afbud. HUSK at tjekke om din forsikring dækker MTB-ferie, der hos nogen selskaber kræver et tillæg eller slet ikke er dækket.
OBS: MTB-Adventure refunderer efter vores normale handelsbetingelser også selvom det "ikke er din skyld" du ikke kan deltage.
Der er max 30 pladser og turen garanteres gennemført ved mindst 10 deltagere booket senest 60 dage før afgang.
Se i øvrigt afsnit om COVID-19 forbehold øverst i denne beskivelse.